Klik billedet
B.93 - Avarta 2-1 Udskriv Email

Untitled document

11. februar 2012.
Sejr over Avarta.
B.93 vandt lørdagens træningskamp mod Avarta med 2-1. Den 15-årige debutant, Souheib Dhaflaoui, blev matchvinder.


B.93 - Avarta 2-1 (0-0)

0-1 Morten Seifert (49')
1-1 Danny Mirabel (79')
2-1 Souheib Dhaflaoui (89')


Svanemølleanlægget
Tilskuertal ikke oplyst, webred.


En hårdt afbudsramt B.93-trup måtte have hjælp fra to talentfulde ynglinge, Nicklas Jensen og Souheib Dhaflaoui, til træningskampen mod Avarta. Nicklas Jensen spillede solidt i midterforsvaret, mens offensivspilleren Souheib Dhaflaoui rent faktisk endte med at afgøre kampen, selv om han kun fik en halv snes minutter på banen.

Trods de mange afbud spillede B.93 ganske pænt i det meste af kampen og havde overvægt i både spil og chancer. Men nok engang var ineffektiviteten vort store problem, så længe så det ud til at Morten Seiferts scoring kort inde i anden halvleg skulle blive kampens eneste.

Men i slutfasen fik B.93 alligevel vendt kampen til egen fordel. Tolv minutter før tid afsluttede Danny Mirabel et smukt angreb over vores højreside med at ekspedere bolden i mål via en forsvarsspiller. Og til allersidst blev indskiftede Souheib Dhaflaoui såmænd dagens helt, da han fra nært hold sendte et fladt indlæg fra Jonas Lorentzen over stregen. En fortjent, men hårdt tilkæmpet B.93-sejr under vanskelige omstændigheder.


Holdet på banen

Jakob Thomsen

Sean Christoffersen
Martin Heisterberg
Nicklas Jensen
Jonas Lorentzen

Thomas Høegh
Danny Mirabel
Rógvi Poulsen

Sadulla Elezi (ud 57')
Nico Jørgensen (ud 80')
Mohamed Azaquoun


På bænken

Omar Roshani (ind 57')
Souheib Dhaflaoui (ind 80')


Referat: MM  

 

Skrevet af Jesper Nielsen   
Antal hits: 1845
Senest opdateret: 13 februar 2012