Klik billedet
Meddelelse fra bestyrelsen Udskriv Email

Untitled document

30. april 2012
Ny cheftræner i B.93
Kim Splidsboel overtager jobbet som cheftræner for B.93's divisionshold med det klare mål at forhindre nedrykning.


B.93 har aldrig i sin næsten 120-årige historie været ude af divisionerne. Ansættelsen af Kim Splidsboel, der har sin første arbejdsdag tirsdag den 1. maj, sker for at gøre alt for at forhindre, at klubben skal komme i den situation. Han afløser som cheftræner Thomas Petersen.

"Vi skal redde os i 2. division. Efter grundige overvejelser har vi fundet det rigtigt at reagere på de meget svingende resultater, som holdet har vist", siger Jørgen Wenshøj, der er formand for B.93 Kontraktfodbold Aps, som driver B.93's divisionshold.

Kim Splidsboel er 56 år og har en bred erfaring som træner i en række klubber i Danmark, han har international erfaring, og han har været ungdomslandstræner og fungeret som DBU-instruktør.

"Kim Splidsboel har både stor praktisk og teoretisk erfaring, og vi har tillid til, at han vil kunne få spillerne og holdet til at præsteret det yderste for at undgå nedrykning. Og nu gælder det for os alle i klubben om at stå sammen om den opgave", siger Jørgen Wenshøj.

Han takker Thomas Petersen for den indsats, han har ydet med divisionsholdet.

"Men vi mener, at det her er det, der skal til for at undgå det forfærdelige, som en nedrykning til Danmarksserien vil være for hele klubben", siger Jørgen Wenshøj.


Fakta om Kim Splidsboel

Født 25. november 1955. Spillede som aktiv for Hvidovre IF og Herfølge Boldklub. Har UEFA's A-trænerlicens.


Trænerkarriere
1984-1987: Danmarks u-16-landshold 
1985-1986: Hvidovre IF 
1987-1990: Brøndby IF's U-23-hold 
1990-1991: Holbæk B&I 
1991-1994: Dragør BK 
2001-2002: Landstræner i Malawi 
2003-2005: Hvidovre IF 
2007-2008: Værløse BK 
2008:          FC Banants Jerevan 
2010-2011: B 1908


Yderligere oplysninger

Kontakt venligst

Jørgen Wenshøj: 21 68 60 90
Kim Splidsboel: 40 15 38 11

 

Skrevet af Hans Drachmann   
Antal hits: 1856
Senest opdateret: 25 januar 2014