Klik billedet
0-0 i Herlev Udskriv Email

Untitled document

2. juni 2012
Uafgjort i Herlev
B.93 spillede 0-0 mod Herlev. Læs kampreferatet her.

 

Herlev - B.93 0-0


Herlev Stadion
254 tilskuere

B.93 fik en gevaldig forskrækkelse i første minut af kampen mod Herlev, da en bold blev løftet over Jakob Thomsen og havde retning mod mål. Kun en mirakuløs redning på målstregen af Mads Nielsen forhindrede scoring. 

Men da vi først fik rystet dette chok af os, stod der B.93 på det meste af spillet. Mads Nielsen var tæt på scoring med to gode frisparksforsøg, og Kenyanda var ikke langt fra at nå frem til et glimrende frisparksindlæg fra Emil Dyre. Hjemmeholdet var i glimt farlige på dødbolde og når vi spillede for løst i vores opspil, men ellers havde vi et mindre spillemæssigt overtag uden at det dog kastede de store, oplagte muligheder af sig. 

Anden halvleg blev endnu mere chancefattig end første. Det blev en stillingskrig, hvor B.93 fortsat havde bolden mest og kæmpede godt, mens Herlev lurede på at slå kontra, når vi mistede bolden i opspillet. Det skete dog sjældent, og når hjemmeholdet en sjælden gang havde optræk til farligheder, holdt et stærkt spillende B.93-forsvar dem fuldstændig fra fadet. 

Vores offensiv havde svært ved at skabe muligheder mod en dirkefri Herlev-defensiv, men mod slutningen forcerede vi spillet frem og kom tættere på et afgørende mål. Igen var det Mads Nielsen, der var på færde: Først headede han lige over mål, derpå fik han en god frisparksmulighed efter en kontra, hvor vi faktisk var fire mod to. Desværre fik Mads ikke luft nok under frisparket, der endte i muren, og så sluttede det hele med en nulløsning i Herlev. 
  
Emil Dyre: "I anden halvleg skaber vi ikke rigtigt noget, så skulle vi have scoret, skulle det nok have været i første halvleg. Men der er tre kampe endnu, og vi tror stadig på det, vi skal bare score på vores chancer."


Holdet på banen
 
Jakob Thomsen
 
Martin Heisterberg
Mads Nielsen
Thomas Høegh
Wissam O. Nielsen (ud 71')
 
Emil Dyre
Mourad El-Bariaki
Valon Ljuti
Bassel Jradi (ud 86')
 
Omar Roshani (ud 52')
Esau Kenyanda

 
På bænken
 
Danny Mirabel (ind 52')
Nicklas Jensen (ind 71')
Mohamed Azaquoun (ind 86')
Sadulla Elezi
Nico Jørgensen
Marco Holst
Simon Bloch Jørgensen    


Referent: Mads Mazanti


Næste kamp er allerede på tirsdag, Grundlovsdag kl. 15.00 mod Rishøj på Østerbro Stadion. 

Skrevet af Jesper Nielsen   
Antal hits: 1500
Senest opdateret: 25 januar 2014