Klik billedet
Arbejdet begynder med det samme Udskriv Email

Untitled document

10. juni 2012
B.93 rykker ud
Men arbejdet med at komme hurtigt tilbage til divisionerne begynder med det samme.


Med et nederlag på 2-1 til Svebølle søndag står det klart, at B.93 for første gang i historien må forlade divisionerne.

Det er bittert, og det er ulykkeligt. I både 2009 og 2010 spillede vi om oprykning til 1. division, og der er siden det store sammenbrud i 2001-2002 arbejdet hårdt på at få skabt en stærk klub med god økonomi, med gode faciliteter, en god organisation og et af Danmarks højeste medlemstal. Meget er lykkedes. Desværre gik flagskibet nu ned.

Men det kan vi kun tillade os at græde over en ganske kort stund. For arbejdet med at bringe B.93 tilbage til divisionerne, begynder med det samme.

Som formanden for selskabet bag 1. holdet, Jørgen Wenshøj, siger: "Der er kun én målsætning for den kommende sæson, og det er oprykning".

B.93 er en klub med 3.000 medlemmer i fodbold- og tennisafdelingen. Vi er stadig blandt de bedste i Danmark til at udvikle talentfulde spillere, og vi bibeholder vores licens til ungdomsarbejdet fra DBU. Nedrykningen vil ikke få klubben til at slække på ambitionerne.

Men det er klart, at det seneste års sløje resultater tvinger os i B.93 til at se kritisk på den måde, vi har arbejdet på. Vi er nødt til at styrke vindermentaliteten. Vi er nødt til at alle at erkende, at når man er i B.93, drejer det sig først og fremmest om at vinde kampe for klubben og ikke om at spille for sig selv.

Kun på den måde kan vi løse næste års alt dominerende og vigtigste opgave: At få B.93 tilbage til divisionerne. Alle, der vil det, er velkomne. Vi håber, vi bliver mange. Arbejdet er gået i gang.

Læs referat af den triste kamp i Svebølle her.

 

Skrevet af Hans Drachmann   
Antal hits: 2095
Senest opdateret: 25 januar 2014