Klik billedet
Optakt Ledøje-Smørum - B.93 Udskriv Email

Untitled document

15. august 2012
Næste kamp lørdag i Smørum
B.93 spiller lørdag den 18. august udekamp mod Ledøje-Smørum i Danmarksseriens Pulje 1.


Efter en tam start på sæsonen, kom B.93 i gang med en 4-0 sejr over Avarta i DBU Pokalens 1. runde. Avarta blev mildest talt kørt over af et veloplagt B.93-hold, der pressede højt og aggressivt. B.93 har dermed en god sejr med sig i baggagen, når de tager til Smørum i jagten på sæsonens første sejr i Danmarksserien.

Ledøje-Smørum har en bred trup, suppleret med en række unge og talentfulde spillere fra årgang 92 og 93. Med den vandt de Sjællandsserien sidste sæson, mens de i den nye sæson ikke er kommet bedst fra start. I sæsonpremieren lagde Ledøje-Smørum ud med et 4-3 nederlag i Frederikssund.


Historie og statistik

Det er første gang nogensinde at B.93 og Ledøje-Smørum tørner sammen i en officiel turneringskamp.

B.93 har 8 gange tidligere tørnet ud til en officiel ligakamp på datoen den 18. august. Statistikken er dog imod B.93, der ikke har vundet på den 18. august siden 1946, hvor AaB blev sendt hjem til Aalborg med et 3-0 nederlag. Kampen var i øvrigt den første turneringskamp efter at B.93 havde sikret det hidtil sidste mesterskab til klubben i 1945/46 sæsonen. I ligaen er det blevet til 2 sejre, 2 uafgjort og 4 nederlag på datoen den 18. august. Dog har B.93 også spillet en enkelt pokalkamp på datoen, hvor Fremad Valby i 1951 blev slået 2-0 på 2 mål af Eyvind Berger.

God kamp!


Ledøje-Smørum – B.93

Lørdag 18. august klokken 14.00
Smørum Park

P.S. Den opmærksomme B.93'er vil vide, at Ledøje-Smørum torsdag aften den 16. august spiller pokalkamp mod Heimdal på Klosterfælleden - så vil man danne sig et indtryk af den kommende modstander, skal man blot gå i Fælledparken i aften.

Optakt v) Leo Mathiesen.

 

Skrevet af Torben Klarskov   
Antal hits: 1140
Senest opdateret: 25 januar 2014