Klik billedet
Optakt BSF - B.93 Udskriv Email

Untitled document

11. oktober 2012
Optakt BSF – B.93
Lørdag spiller B.93 ny vigtig kamp ude mod BSF.


B.93 spiller lørdag den 13. oktober udekamp mod BSF i Danmarksseriens Pulje 1.

B.93 fortsatte stimen, og er med sejren over Kastrup nu oppe på fem sejre i streg. Den gode stime og moral bliver vigtig for B.93 i sæsonens sidste tre kampe, hvor den står på tre meget svære kampe. Første kamp er mod BSF, der i 2010 opstod efter en fusion af Ballerup IF og Skovlunde IF.

BSF Har siden fusionen i 2010 ikke haft den bedste start, da man blandt andet rykkede ned fra 2. division i den første sæson efter fusionen. Men i sidste sæson klarede BSF sig dog som den bedste af de fire nedrykkere fra 2. division i Danmarksseriens Pulje 1. Med 40 point, var de kun fem point fra NB Bornholm, der snuppede oprykningspladsen. Samtidig har de indtil videre i denne sæson vist sig stærke hjemme, hvor de endnu er uden nederlag. Med en sejr hægter de sig på toppen af tabellen, mens B.93 med en sejr kan skabe hul ned til forfølgerne og dermed indsnævre feltet af oprykningskandidater.


Historie og statistik

B.93 har en rigtig god statistik mod BSF samt de to moderklubber. Totalstatistikken lyder på otte sejre og tre uafgjort fordelt således: To sejre mod Ballerup IF, tre sejre og tre uafgjort mod Skovlunde IF og to sejre mod BSF. Dermed er B.93 endnu ubesejrede mod BSF (og moderklubberne). 

Kampdagen den 13. oktober for B.93’s vedkommende er kun blevet brugt otte gange tidligere. I statistikken er det blevet til fire sejre og fire nederlag. Seneste sejr faldt i 1979, hvor Vejle blev sendt hjem med et 2-1 nederlag i baggagen, mens seneste kamp var i 2007, hvor B.93 hjemme måtte indkassere et 1-3 nederlag til B1908.

God kamp!


BSF – B.93

Lørdag 13. oktober klokken 13.00
Ballerup Idrætspark
Ballerup Idrætsby 38-40
2750 Ballerup


Optakt v) Leo Mathiesen

 

Skrevet af Torben Klarskov   
Antal hits: 1127
Senest opdateret: 09 februar 2014