Klik billedet
Spillerprofiler opdateret Udskriv Email

Untitled document

22. december 2012
Spillerprofiler opdateret
Chefstatistiker Palle "Banks" Jørgensen har nu opdateret spillerprofilerne. En række profilbilleder efterlyses fortsat.


Web-redaktionen, der hermed ønsker god jul til alle, har nu opdateret spillerprofilerne med efterårets 11 debutanter, som dermed er overgået til historien. Herefter er der en profilbeskrivelse af samtlige klubbens 794 førsteholdsspillere gennem tiden. Den ældste spiller, August Lange, er født den 19. april 1865 (han er død, red.). 

Der er profilbillede, med svingende kvalitet, af 643 spillere, hvilket - med lidt hovedregning - betyder, at der mangler billede af 151 spillere. Det sker, at vi får henvendelse fra en tidligere spiller, senest Bruno Axelsen, og så kan han med stor glæde streges på mangellisten.

Vi er godt klar over, at det er umuligt at få profilbillede af samtlige. Øverst på mangellisten (de yngste) finder vi: Lars Andersen (f. 1982), Søren von Essen (1979), Dennis Keldt (1981), Ernest Krasniqi (1986), Nicolai Lauritsen (1982), Michael Lund (1978), Nikolaj Lund (1976), Morten Lykke (1975), Kim Madsen (1985), Selahattin Mecovski (1985), Benjamin Swatas (1981), Lau Thykén (1985), Allan Christensen (1975), Kim Hansen, Ølstykke (1970), Claus Nielsen, FCK (1965), Mogens Buurgaard (1961), Steen Clemmesen (1958), Lars Jørgensen (1958), Henrik ’OB’ Nielsen (1960), Reno Nielsen (1963), Kim Wolstrup (1969), Tim Østerberg (1959), Ejnar Richard Jensen (1948), Kell Sørensen (1948), John Falken (1949), Ole Jacobsen (1949), Hans Christian Kanstrup (1946), Erik Larsen (1945), Vagn Lund (1946), John Madsen (1947), Kurt Birger Mortensen (1951), Benny Nielsen/Piilegaard (1939), Jørgen Sundquist (1937) og Kai Truelsen (1927).

Alle opfordres til, at kigge i deres billedarkiv, og så sende det scannede billede til mailadressen  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Og i øvrigt. Hvis du har tilføjelser til selve profilbeskrivelserne så hører vi gerne dine kommentarer.

Profilerne findes under: www.b93.dk – herefter vælges bjælken ’Historie’, herefter punkt 10, profiler (spillere). Profilerne er skrevet i alfabetisk orden efter efternavnet. Hvis du er i den situation, at du kun han huske fornavnet, så er der hjælp forude. Du går ind under punkt 10, hvor der findes en oversigt i alfabetisk efter fornavnet. Hallo, hvor det kører.

Og så glæder web-redaktionen sig til et spændende forår, hvor antallet af debutanter ikke forventes forøget med meget mere end et par stykker eller tre.


Web-redaktionen, den 21. december 2012 v) Palle ’Banks’ Jørgensen
 

Skrevet af Torben Klarskov   
Antal hits: 1676
Senest opdateret: 09 februar 2014