Klik billedet
Uafgjort i forårspremieren Udskriv Email

Untitled document

1. april 2013
Uafgjort i forårspremieren
B.93 spillede 1-1 mod Virum i forårets første turneringskamp.


Virum-Sorgenfri - B.93 1-1 (0-1)

0-1 Danny Mirabel (35')
1-1 Sebastian Schirmer (90')

200 tilskuere

B.93 tog hul på forårssæsonen med en udekamp på kunstgræs i Virum. 

Det undertippede hjemmehold lagde bedst ud og chokerede med et skud på stolpen mod et B.93-hold, der lige skulle finde fodfæste i kampen. 

Omkring midtvejs i første halvleg begyndte B.93 dog at sætte sig på spillet. Der kom større bredde og tempo i spillet, og Emil Dyre begyndte at folde sig ud på venstrekanten. Tilbagevendte Olcay Senoglu var tæt på med et fladt skud, der strøg forbi mål. Og i det 35. minut kom føringsmålet så, da Danny Mirabel afsluttede et udmærket angreb med et flot skruet spark, der dykkede ned under overliggeren udenfor målmandens rækkevidde. 1-0 til B.93 ved pausen.

I minutterne efter pausen var det fortsat B.93, der havde kontrol over begivenhederne, men selv om Emil Dyre gang på gang oksede sig igennem på venstrefløjen, udeblev de åbne målchancer. Og et velorganiseret og godt fightende hjemmehold kæmpede sig ind i kampen ved at forcere sig frem over højrekanten og satse alt på dødbolde. Man anede, at dette kunne gå galt, hvis B.93 ikke fik lukket kampen på en kontra og ganske rigtigt: I kampens overtid havnede en returbold fra et frisparksindlæg for fødderne af Schirmer, der kanonerede bolden fladt i kassen. 1-1, og vi havde på bitter vis tabt et skridt i oprykningskampen. 


Holdet på banen

Jakob Thomsen

Martin Heisterberg
Mikkel Christoffersen
Philip Bank
Jonas Lorentzen

Thomas Høegh
Mads Heisterberg
Danny Mirabel (ud 90')

Nico Jørgensen (ud 86')
Olcay Senoglu

Emil Dyre


På bænken

Rami Jiowda (ind 86')
Marco Holst (ind 90')
Christian Andreasen (ikke benyttet)


Referent: Mads Mazanti

Skrevet af Jesper Nielsen   
Antal hits: 1516
Senest opdateret: 17 februar 2014