Klik billedet
Optakt B.93 - FC Øresund Udskriv Email

Untitled document

19. april 2013
Optakt B.93 - FC Øresund
B.93 spiller lørdag 20. april hjemmekamp mod FC Øresund i Danmarksseriens Pulje 1.


Ligesom i efteråret kom første sejr i foråret i hus mod BGA, da B.93 viste høj moral og vilje i 2-1 sejren i Glostrup. Men modsat efteråret har holdet ikke tabt de to første kampe og er nu på 14 kampe i streg uden nederlag. Da Ledøje-Smørum samtidigt tabte til Virum-Sorgenfri, kan B.93 nu selv afgøre deres egen skæbne. Ledøje-Smørum kan ikke, med den kamp de har i baghånden, overhale B.93. 

FC Øresund er igen i denne sæson med i kampen om oprykning og ligger i øjeblikket som en dark horse. I de næste tre kampe møder de Danmarksseriens tophold, med B.93 lørdag, Vanløse i midtugen og Ledøje-Smørum næste weekend. Alt efter udfaldet i disse kampe kan FC Øresund for alvor byde sig ind i topkampen og udvide feltet af potentielle oprykkere fra tre til fire hold.


Historie og statistik

B.93 har en gang før mødt FC Øresund i en officiel kamp. Det var den 1. september sidste år, da det blev til uafgjort 1-1 i en kamp B.93 ellers sad tungt på. 

B.93 har en dårlig statistik for kampdagen den 20. april at revanchere. Hele 16 officielle kampe har B.93 spillet på datoen, hvor det dog blot er blevet til fire sejre, fire uafgjorte og otte nederlag. Første gang var i 1902 med et 1-3 nederlag ude mod Frem, mens seneste kamp den 20. april var i 2000, hvor det blev til 1-1 ude mod Køge.

God kamp!


B.93 – FC Øresund

Lørdag 20. april klokken 15.00
Østerbro Stadion
Entre: 40 kroner 
Betaling ved indgangen.

Alle B.93 ungdomsmedlemmer under 18 år kan komme gratis ind ved forevisning af gyldigt medlemskort. Kortet kan hentes hos Gitte på B.93’s kontor.


Optakt v) Leo Mathiesen.

Skrevet af Torben Klarskov   
Antal hits: 963
Senest opdateret: 10 februar 2014