Klik billedet
Optakt Skjold - B.93 Udskriv Email

Untitled document

12. maj 2013
Optakt Skjold – B.93
Slaget om Østerbro! B.93 spiller tirsdag 14. maj udekamp mod Skjold i Danmarksseriens Pulje 1. Starttidspunktet er ændret til kl. 19:30.


Efter 16 kampe i streg uden nederlag løb B.93 ind i det første nederlag i Danmarksserien i over otte måneder. Sekspointsforspringet holdet havde oparbejdet til Ledøje-Smørum er nu skrumpet ned til tre point, og alt efter Ledøje-Smørums resultat i weekenden kan B.93 igen være under pres for at præstere i kampen mod Skjold. Men kampen mod Skjold er det nyklassiske opgør om Østerbro, og lagt sammen med motivationen for at sætte tingene på plads igen, kan vi forvente et topmotiveret B.93 mandskab til kampen.

Dagens modstander, Skjold er i gang med en meget svær sæson. Efter nedrykningen i sommers har de kæmpet mod nedrykningen, en kamp, der er blevet gjort sværere af de økonomiske vilkår i klubben. De har allerede fået fratrukket tre point og i kulissen lurer en sekspointsstraf ved gennemførelse af en akkordordning. I foråret har de indtil videre vundet to, fået to uafgjorte og tabt to kampe.


Historie og statistik

Slaget om Østerbro er en nyklassiker, der startede i 2002 efter Skjolds opstigning gennem rækkerne. Siden da er det blevet til 15 officielle opgør, hvor B.93 har et lille overtag med en statistik, der lyder på syv sejre, tre uafgjorte og fem nederlag. Seneste opgør var i september 2012, hvor Skjold blevet slået 2-1 i et tæt opgør. Jackie Christensen og Thomas Høegh stod for B.93’s scoringer i den kamp.

B.93 har blot spillet ni officielle kampe på kampdagen den 14. maj. Her er statistikken med B.93, da det er blevet til fire sejre tre uafgjorte og to nederlag. Udebanestatistikken lyder desuden på tre sejre, en uafgjort og et nederlag. Første gang holdet spillede officiel kamp den 14. maj var i 1942, hvor det blev til 2-2 mod HIK. Seneste kamp på dagen var i 2006 i 2. Division Øst, hvor oprykningskandidaterne fra Holbæk blev slået 4-2 i Holbæk.

Kom og dan en god ramme for spillerne i dette lokalderby på Østerbro Stadion!


Skjold – B.93

Tirsdag den 14. maj klokken 19.30
Østerbro Stadion


Optakt v) Leo Mathiesen. 

 

Skrevet af Torben Klarskov   
Antal hits: 1141
Senest opdateret: 10 februar 2014