Klik billedet
B.93 fylder 120 år Udskriv Email

Untitled document

19. maj 2013
I dag er det B.93's fødselsdag
Tillykke til den fine gamle klub, der fylder 120 år. Lad os alle gøre vores til, at B.93 fortsætter med at trives og bliver stærkere og stærkere år for år.


Klubben fejrer sin 120 års fødselsdag som den medlemsmæssigt største fodboldklub i København. Og på landsplan kun overgået af Brøndby.

B.93 er også med ni Danmarksmesterskaber fortsat en af de mest vindende klubber i Danmark.

120 års fødselaren bor i et smukt hus omgivet af grønne fodboldbaner og røde tennisbaner og en ny hal i hjertet af Østerbro, hvor børn og unge står i kø for at blive medlem.

På mange måder er det en bomstærk 120 årig. Men vi kan jo heller ikke nægte, at konkurrencen fra de andre gamle og yngre klubber er hård, og vi er nødt til at give den gamle klub noget styrketræning og i det hele taget passe godt og bedre på den, så vi samlet set kan komme op på det niveau, hvor B.93 skal være. I 1. division med 1. senior og i de bedste rækker med alle ungdomshold. Samtidig med, at vi er stålsatte på at have en af de bedste klubber i Danmark for de mange medlemmer, som mest kommer her for sjov. der er ikke så langt derhen. Vi skal bare lige et gear op.

Derfor: Lad os nu alle sammen give den gamle klub en god fødselsdag i form af, at vi lover B.93 at passe bedre på klubhuset og anlægget og tænker på, at alt det vi gør i det daglige, selvfølgelig skal være sjovt for os selv, men først og fremmest også skal være til gavn for det fællesskab og den gamle klub, vi alle er en del af.

1. senior afleverede med 3-0 sejren lørdag en god fødselsdagsgave. 1. senior kvinder gjorde det samme med 2-1 sejr. Og der arbejdes stenhårdt på andre seniorhold, i ungdomsrækkerne og blandt de mange frivillige. Lad os fortsætte det og gøre det lidt bedre, så vi om 5 år kan fejre en mere rund fødselsdag og sige, at B.93 til den tid er endnu stærkere end i dag.

Tillykke til B.93 og til alle medlemmer og til alle, der vil klubben det godt.

Læs mere på historiesiderne her på hjemmesiden.


Med venlig hilsen

Hans Drachmann
Fodboldformand
 

Skrevet af Hans Drachmann   
Antal hits: 831
Senest opdateret: 10 februar 2014