Klik billedet
Sydhavnen - B.93 0-7 Udskriv Email

Untitled document

11. juni 2013
B.93 videre i DBU Pokalen
B.93 vandt sikkert over FC Sydhavnen i DBU Pokalen.

FC Sydhavnen - B.93 0-7 (0-5)

0-1 Philip Bank (11')
0-2 Danny Mirabel (16')
0-3 Thomas Høegh (24')
0-4 Martin Heisterberg (straffe 29')
0-5 Mads Heisterberg (43')
0-6 Kim Tandrup (84')
0-7 Martin Heisterberg (86')

Valby Idrætspark
(Banerne bag Stadion)
150 tilskuere.

I sin egenskab af DS-hold (lidt endnu) træder B.93 for første og forhåbentlig sidste gang ind i kvalifikationsturneringen til landspokalturneringen (DBU Pokalen).

På en bane ved siden af Valby Idrætspark spillede B.93 i aftes mod FC Sydhavnen fra Serie 2. Og B.93 behøvede ikke lang tid til at demonstrere klasseforskellen mellem de to hold; Sydhavnen blev trykket i bund fra kampens begyndelse, og B.93 kunne på mål af Philip Bank (hovedstød efter hjørnespark), Danny Mirabel (efter bandespil med Olcay), Thomas Høegh (afrettet skud), Martin Heisterberg (straffe begået mod Jackie) og Mads Heisterberg (flot lob) bringe sig på 5-0 før pausen.
  
I anden halvleg tog B.93 lidt mere afslappet på tingene, og Sydhavnen viste sig at have flere udmærkede boldspillere og fightere, når blot tempoet blev sat en anelse ned. Alligevel satte B.93 trumf på til sidst ved Kim Tandrup (skruet skud) og Martin Heisterberg igen (oplæg Olcay). To mål i samme kamp af Martin Heisterberg, det kommer vi til at høre om længe.
  
Fine debuter til Frederik Bruhn i målet og Jason Svensson (U19) i midterforsvaret.
  
I næste og sidste kvalifikationsrunde venter Rødovre fra Serie 1.

Kampen spilles torsdag 20. juni kl. 19.00 på Rødovre Stadion.


Holdet på banen

Frederik Bruhn

Markus Leding (ud 76')
Marco Holst
Martin Heisterberg (ud 60', ind igen 76')
Rang Shawkat  

Thomas Høegh
Danny Mirabel (ud 46')
Philip Bank

Mads Heisterberg
Olcay Senoglu
Emil Dyre (ud 24')


På bænken
 
Jackie Christensen (ind 24')
Kim Tandrup (ind 46')
Jason Svensson (ind 60')


Kampreferat v) Mads Mazanti. 

Skrevet af Jesper Nielsen   
Antal hits: 1300
Senest opdateret: 17 februar 2014