Klik billedet
B.93 kvalificeret til DBU Pokalen Udskriv Email

Untitled document

20. juni 2013
B.93 vandt 3-0 over Rødovre
B.93 kvalificerede sig til DBU pokalens hovedturnering med en 3-0 sejr over Rødovre.

 

Rødovre - B.93 0-3 (0-1)

0-1 Mads Heisterberg (37')
0-2 Mads Heisterberg (62')
0-3 Danny Mirabel (66')

Rødovre Stadion
165 tilskuere.

Torsdag aften spillede B.93 sidste indledende runde i DBU Pokalen mod Rødovres Serie 1-hold.
  
B.93 fik hurtigt spilovertaget, men Rødovres godt indstillede og fysisk stærke mandskab bed fint fra sig, så der var ikke tale om spil til et mål, selv om Danny "Miraklet" Mirabel var tæt på tre gange indenfor den første halve time.
  
I det 35. minut indtraf en afgørende episode, da en Rødovre-spiller fik gult kort og hans holdkammerat i samme moment brokkede sig til en advrsel. Gult kort betyder ti minutters udvisning i disse kampe, således at B.93 pludselig spillede 11 mod 9.
  
Prompte blev overtallet udnyttet; Olcay Senoglu halvkiksede en tværpasning, så bolden røg hen til Mads Heisterberg, der kunne skovle den over stregen til pauseføring 1-0.
  
Efter en opsang i pausen kom B.93 bedre ud til anden halvleg. Hjemmeholdet havde en enkelt mulighed i begyndelsen af halvlegen, hvor Frederik Bruhn måtte kaste sig og klare for fødderne af en fri angriber, men ellers var det B.93, der producerede en række gode scoringsmuligheder ved Jonas Lorentzen, Mads Heisterberg (på overliggeren) og Martin Heisterberg (stolpen).
   
2-0-målet kom, da et glimrende angreb over højrefløjen endte med et Dyre-indlæg, som Mads Heisterberg skubbede i mål. To mål af Mads Heisterberg, der ellers går med planer om at lægge støvlerne på hylden. Det er vi mange, der vil blive meget kede af.
  
Fire minutter senere blev kampen lukket. Efter fint oplæg fra Jackie Christensen kunne "Miraklet" Mirabel krone sin flotte sæson som midtbanekreatør med at sende bolden i et tomt mål.
  
3-0 til B.93 efter en indsats, der måske ikke ligefrem var en fodboldmæssig åbenbaring, men jobbet blev gjort mod en flot fightende og topmotiveret modstander.


Holdet på banen
 
Frederik Bruhn

Rang Shawkat
Marco Holst (ud 54', ind igen 63')
Martin Heisterberg
Jonas Lorentzen (ud 63')

Thomas Høegh
Danny Mirabel (ud 76')
Philip Bank

Mads Heisterberg
Olcay Senoglu
Emil Dyre (ud 74')


På bænken

Jackie Christensen (ind 54')
Jason Svensson (ind 74')
Kim Tandrup (ind 76')


Kampreferat v) Mads Mazanti.

 

Skrevet af Jesper Nielsen   
Antal hits: 1267
Senest opdateret: 17 februar 2014