Klik billedet
Nyt fra 1. senior Udskriv Email

Untitled document

17. juli 2013
Nye spillere i B.93
1. holdet er i gang med forberedelserne til sæsonen i 2. division øst.


Der var godt humør, hård træning og velkomst til flere nye spillere, da 1. senior var samlet til den første træning tirsdag aften.

Truppen har i sommerpausen fået tilført flere nye spillere, som kan forstærke holdet, og samtidig er stammen fra det hold, som vandt Danmarksserien så overbevisende i sidste sæson, blevet bevaret.

Og det giver grundlag for optimisme, siger sportschef Michele Guarini.

"Målsætningen er at vi skal være med i den sjove ende af 2. division", siger sportschefen.

Blandt de nye spillere, som B.93 nu byder velkommen til er:

Thomas Raun, midtbanespiller, der kommer fra Brønshøj Boldklub.
Anders Simonsen, midtbanespiller, der kommer Fra Rishøj Boldklub.
Mads Rønne, angriber, der kommer fra Fremad Amager.
Victor Johannesen, forsvarsspiller, der kommer fra Herlev. 
Rasmus Gehlsen, angriber, der kommer fra Brøndby IF.

B.93 har i sommerpausen måttet sige farvel til vores to målmand, Jakob Thomsen og Frederik Bruun.

Jakob, der er 35 år og har spillet 121 kampe på 1. holdet var nødt til at sige fra, da han ikke kunne få ugeskemaet til at gå op med både fodbold og uddannelse til skolelærer flere aftener om ugen. Jakob stopper derfor også desværre som målmandstræner i klubbens meget dygtige målmandsskole. Men vi håber og føler os overbeviste om, at vi også i fremtiden vil se Jakob som en del af B.93. Tak for indsatsen indtil nu.

Frederik Bruun, der fik debut som målmand på 1. senior i foråret, har fået tilbudt et års ophold på fodboldcollege i USA, som han ikke kunne sige nej til. Vi ønsker den meget talentfulde unge målmand held og lykke og på gensyn.

Som erstatninger har B.93 hentet to nye målmænd, nemlig:

Nicolai Jørgensen, der kommer fra OB og tidligere spillede i Brøndby IF.
Ronny Raun, der kommer fra FC Øresund.

Med i opstarten tirsdag var også en række spillere fra U19-holdet, som gjorde en meget fin indsats i U19 Divisionen i den forløbne sæson.

Trænerteamet er også på plads med Kim Splidsboel som cheftræner, Rene Rasmussen som assisterende træner, Nicolas Nielsen som målmandstræner, Jens Kolding som angrebstræner, Mads Mazanti og William Splidsboel som holdledere, Mark Strøm som fysioterapeut og Villads Knudsen som anfører for massørholdet.

Første træningskamp er i dag onsdag den 17. juli kl. 18 hjemme mod Brønshøj. Sæsonpremiere lørdag den 3. august kl. 15.00 på Østerbro Stadion mod Fremad Amager. Sæt kryds i kalenderen og vær med til at give dette gode hold al den opbakning, det fortjener. Og følg med her på hjemmesiden.


Yderligere oplysninger

Sportschef Michele Guarini
Mobil: 20 44 55 66
 

Skrevet af Hans Drachmann   
Antal hits: 1718
Senest opdateret: 13 februar 2014