Klik billedet
Optakt GVI - B.93 Udskriv Email

1. april 2014
Optakt GVI - B.93
B.93 jagter forårets første sejr i kampen mod GVI.


B.93 spiller lørdag den 5. april ude mod GVI i 2. division øst.

Forårssæsonen blev åbnet med et smalt nederlag til et af rækkens tophold i form af Næstved. I en kamp der nemt kunne have kastet point af sig manglede B.93 desværre den sidste skarphed og kynisme til at få bolden i nettet. Med de gode takter fra Næstved-kampen in mente har B.93 gode muligheder for at hente forårets første sejr.

Dagens modstander fra GVI åbnede omvendt forårssæsonen med en spektakulær sejr ude over Avarta, hvor de 10 mod 11 i en time formåede at vinde 2-0. GVI ligger et point over B.93 og kan langt fra betragtes som en nem modstander. Holdet rummer flere spillere med masser af divisionserfaring og oppe foran har de i denne sæson fået tilgang af Casper Offenberg og Lasse Qvist. Til kampen må GVI dog undvære stærke Morten Juul Hansen, Mark Jørming samt Lasse Jensen pga. karantæner.


Historie og statistik

B.93 har kun mødt GVI en enkelt gang tidligere i en officiel kamp. Dette var den 1. september sidste år, hvor det blev til 1-1. Dermed har B.93 aldrig tabt til eller vundet over GVI før.

B.93 har mulighed for at bringe balance i statistikken for kampdagen den 5. april. 9 gange tidligere har datoen været brugt til en officiel kamp for B.93, hvor det er blevet til 4 sejre og 5 nederlag. Seneste kamp var i 2012, hvor BGA tog hjem fra Østerbro Stadion med en 3-1 sejr i baggagen. Emil Dyre stod for B.93 enlige scoring i den kamp.

God kamp!


GVI – B.93

Lørdag den 5. april klokken 15.00
Nymosen
Mosebuen 28B
2820 Gentofte


Optakt v) Leo Mathiesen.

Skrevet af Leo Mathiesen   
Antal hits: 1029
Senest opdateret: 13 april 2014