Klik billedet
Måltyven fortsætter i B.93 Udskriv Email

9. april 2014
B.93 forlænger med Olcay Senoglu
Topscorer Olcay Senoglu tror på en god fremtid for B.93.


B.93 Kontraktfodbold Aps har forlænget aftalen med klubbens topscorer Olcay Senoglu frem til sommeren 2015.

"Olcay er en meget vigtig spiller for holdet", siger sportschef Michele Guarini.

"Han laver mange mål, og så har han også udviklet sig til at være en holdspiller, som vi så det tydeligt i kampen mod GVI", siger Michele Guarini.

Olcay er en vigtig brik i opbygningen af det hold, der skal bringe B.93 i 1. division. Strategien er, fortæller Michele Guarini, at holde fast i stammen af de gode spillere, der er i klubben, samtidig med, at der tilføres dygtige og talentfulde spillere ikke mindst fra B.93's egen ungdomsafdeling. I forårets første to kampe har to nyslåede ungdomslandsholdspillere - Oliver Drost og Sebastian Czaikowski - således fået debut på divisionsholdet, selv om de stadig kun er ungdomsspillere.

"Det er en styrke at have stabilitet på holdet. Derfor holder vi fast i de gode spillere, vi har, samtidig med, at vi tilføjer enkelte nye", siger sportschefen.

Læs omtalen af Olcay Senoglu i Østerbro Avis (side 63) her.


Blå bog


  • Navn: Olcay Senoglu
  • Født 10. maj 1984 i Vigerslev. 
  • Ungdomsspiller i Glostrup IF 32 og Avarta, før han som junior kom til B.93
  • 78 kampe, 47 mål for B.93.
  • Andre tidligere klubber: Lyngby, FC Nordsjælland, Trelleborg, Fremad Amager, FC Vestsjælland
  • Under uddannelse til folkeskolelærer. Leder af rejsebureauet Olsen Travels.

Skrevet af Hans Drachmann   
Antal hits: 892
Senest opdateret: 13 april 2014