Klik billedet
Optakt B.93 – Skjold Birkerød Udskriv Email

10. april 2014
Optakt B.93 – Skjold Birkerød
B.93 tager imod Birkerød, når de lørdag jagter forårets 2. sejr. 

B.93 spiller lørdag den 12. april hjemme mod Skjold Birkerød i 2. division øst.

B.93 fortsatte de gode takter fra forårspremieren i udekampen mod GVI. Banens beskaffenhed gjorde det ikke let for hverken hjemmeholdet eller B.93, men B.93 viste god fight, hvilket sikrede en flot 3-1 sejr. B.93 har dermed stadig aldrig tabt til GVI. Det gælder nu om for B.93 at fastholde den gode indstilling og bruge den flotte sejr som afsæt til at starte en god stime.

I denne sæson har resultaterne være meget kompromisløse for dagens modstander fra Skjold Birkerød. Det er indtil videre blot blevet til 2 uafgjorte i 17 kampe, og holdet er startet foråret i samme stil med en sejr og et nederlag. Holdets akilleshæl er forsvaret, der blot har holdt buret rent en enkelt kamp, mens det har lukket næst flest mål ind i 2. division øst. Desuden er holdet kommet svækket ud til foråret, hvor holdets topscorer Ercan Demirbas ikke længere er at finde i truppen. I forårets trup er de største profiler den tidligere FC Nordsjælland og AB spiller Patrick Wozniacki samt rutinerede argentinskfødte Gunnar Guillermo Nielsen.


Historie og statistik

B.93 har mødt Skjold Birkerød 14 gange tidligere i en officiel kamp, hvor det er blevet til 8 sejre, 4 uafgjorte og blot 2 nederlag. Seneste kamp var i efteråret, hvor B.93 udlignet til 2-2 sent i kampen og to Birkerød-spillere måtte præsenteres for rødt kort.

Kampdagen den 12. april er historisk. Den 12. april 1896 spillede B.93 nemlig den første officielle kamp, der dog endte med et 2-0 nederlag til KB. I det hele taget har B.93 en elendig statistik på kampdagen med 5 sejre, 4 uafgjorte og hele 9 nederlag. Dermed vil dagens kamp være en god mulighed for at rette lidt op på statistikken. To af de 18 kampe afviklet på kampdagen har været mod Fremad Amager, hvor de begge var hjemmekamp og endte 1-1. Seneste kamp på kampdagen var den i 2008, hvor Stenløse vandt 2-0 på Østerbro Stadion.

Vel mødt på stadion! 


B.93 – Skjold Birkerød

Lørdag 12. april klokken 15.00
Østerbro Stadion
Entre: 60 kroner
Betaling ved indgangen.

Alle B.93 ungdomsmedlemmer under 18 år kan komme gratis ind ved forevisning af gyldigt medlemskort. Kortet kan hentes hos Gitte på B.93’s kontor.

Alle medlemmer af B.93 Fanklub kan komme ind for 50 kr. mod fremvisning af gyldigt medlemskort.


Optakt v) Leo Mathiesen.

Skrevet af Leo Mathiesen   
Antal hits: 872
Senest opdateret: 13 april 2014