Klik billedet
BSV - B.93 0-0 Udskriv Email

20. september 2014
Nulløsning i Vedbæk
B.93 spillede 0-0 med BSV i lørdagens 2. divisionskamp.


Boldklubben Søllerød-Vedbæk - B.93 0-0

Rundforbi Stadion
169 tilskuere.

Se Christian Midtgaards kampbilleder.

I truppen til lørdagens udekamp mod BSV var Omar Roshani og Bjørn Zabell fraværende, mens Czajkowski, Castelijns og Drost gled ind i startopstillingen. Miraklet Mirabel, der spillede sin kamp nr. 150 for B.93 i dag, var rykket længere frem på midtbanen i håbet om at sætte mere skub i offensiven.

Første halvleg var en jævnbyrdig affære uden mange chancer, dog blev hjemmeholdet af og til fartligt i forbindelse med 93-boldtab. Et farligt skud forbi mål og et hovedstød fra nært hold, som Frederik Bruhn i målet parerede fornemt, kunne have bragt de lyseblå fra whiskybæltet i front. B.93 fik dog også en stor mulighed mod halvlegens slutning, da Castelijns dirigerede et fornemt indlæg fra Czajkowski mod mål, desværre fik BSVs målmand pareret, og så sluttede halvlegen uden mål.

B.93 begyndte anden halvleg bedst, og nu kom chancerne: Castelijns vippede bolden forbi mål efter flot oplæg fra Senoglu, indskiftede Demirbas headede over mål i oplagt position, og Senoglu sendte et fladt skud snert forbi den ene stolpe. Men scoringen udeblev, 93-presset fusede ud, og sidste del af anden halvleg blev en stillingskrig på linje med første halvleg. Hjemmeholdet var nærgående en enkelt gang i forbindelse med en dødbold, men en velspilende Bruhn fik raget kastanjerne ud af ilden.

Og så endte det hele med en ny nullert. Om ikke andet kunne man glæde sig over strålende præstationer af makkerparret Holst & Heisterberg i midterforsvaret.

Markus Leding: "De chancer, vi havde i begyndelsen af anden halvleg, berettiger til, at vi kunne have kommet herfra med en 1-0-sejr. På den anden side kunne BSV også have scoret på en dødbold, så selv om vi ikke kan være tilfredse, fik vi dog et point med hjem."


Holdet på banen

Frederik Bruhn

Jason Svensson
Marco Holst
Martin Heisterberg
Markus Leding

Anders Dahl Simonsen

Oliver Drost (ud 68')
Danny Mirabel
Olcay Senoglu
Sebastian Czajkowski (ud 79')

Jack Castelijns (ud 60')


På bænken

Ercan Demirbas (ind 60')
Nico Jørgensen (ind 68')
Morten Levinsen (ind 79')
Sefa Ünsal
Simon Carstensen
Frederik Bülow
Ronni Raun


Kampreferat v) Mads Mazanti.


Se kampbilleder i tryk-kvalitet på facebook.com/b1893


 

Skrevet af Jesper Nielsen   
Antal hits: 1128
Senest opdateret: 22 september 2014