Klik billedet
Nederlag til Holbæk Udskriv Email

15. november 2014
Nederlag til Holbæk
B.93 tabte 0-1 til Holbæk hjemme på Østerbro Stadion i sidste kamp i efterårssæsonen.


B.93 - Holbæk 0-1 (0-1)

0-1 Thomas Jensen (34')

Østerbro Stadion
185 tilskuere.


B.93 har de seneste år haft en uheldig tendens til at afslutte efterårssæsonen lige så skidt som de har begyndt den. Lørdagens kamp mod Holbæk blev desværre ingen undtagelse.

I første halvleg havde B.93 et mindre spilovertag, men et B.93-hold, der savnede de karantæneramte Drost og Svensson, samt de skadede Nico Jørgensen og Castelijns, fik sjældent skabt trusler mod de fysisk stærke og godt organiserede gæster. Et fint skud fra Senoglu tvang Holbæk-målmanden til en tv-redning omkring den halve time, men generelt virkede de blåblusede farligst, f.eks. med et hovedstød, der strøg forbi den ene stolpe.

Det var således heller ikke ulogisk, at gæsterne bragte sig foran i det 34. minut: En bold blev spillet i dybden, Thomas Jensen løb i ryggen på Heisterberg og nåede bolden før Raun, så han enkelt kunne lobbe den i mål.

B.93 reagerede på scoringen ved at skabe et par gode muligheder inden pausen. Et fladt indlæg blev styret mod mål af Zabell, men målmanden hev en flot refleksredning ud af ærmet, ligesom han også var på sin plads, da Senoglu sendte en flad flugter ind foran mål. 0-1 ved pausen.

I pausen blev Czajkowski skiftet ind for Carstensen. B.93 forsøgte at lægge et højt pres på modstanderen. En i forvejen småskadet Czajkowski måtte dog lade sig udskifte igen, og presset kastede i det hele taget ikke åbne chancer af sig. Holbæks forsvarsklepperter afviste uden de store problemer B.93s forsøg på at forcere spillet frem mod deres felt. Faktisk var udeholdet tættere på 0-2 end vi var på udligning, når de strøg igennem på kontra-angreb.

I slutfasen blev der givet debut til ynglingen Anders Korning Mathiesen, men et par halvfarlige hovedstødsforsøg fra Markus Leding og et skud forbi mål af Senoglu var de bedste forsøg, B.93 kunne komme op med, så alt i alt var det svært at indvende noget imod gæsternes sejr. Trist afslutning på efterårssæsonen. Som så ofte før.


Holdet på banen

Ronni Raun

Markus Leding
Marco Holst
Martin Heisterberg
Morten Levinsen (ud 73')

Bjørn Zabell
Anders Dahl Simonsen
Danny Mirabel
Omar Roshani

Simon Carstensen (ud 46')
Olcay Senoglu


På bænken

Sebastian Czajkowski (ind 46', ud igen 62')
Andreas Kaltoft (ind 62')
Anders Korning Mathiesen (ind 73')
Mads Heidelbach
Sefa Ünsal
Frederik Bülow
Frederik Bruhn


Kampreferat v) Mads Mazanti.
 

Skrevet af Jesper Nielsen   
Antal hits: 1206
Senest opdateret: 16 november 2014