Klik billedet
Målløst i Herfølge Udskriv Email

24. januar 2015
Målløst i Herfølge
I vinterens første træningskamp spillede B.93 0-0 mod HB Køge.


HB Køge - B.93 0-0

Kunstgræsbanen ved Herfølge Stadion
20 tilskuere.

En i forvejen afbudsramt B.93-trup modtog kort før kampstart afbud fra Sebastian Czajkowski og Frederik Bülow, begge med småskader. Det medførte en noget alternativ startformation med Mads Heidelbach som højre wing og Oliver Drost som frontangriber.

Men faktisk gjorde B.93 det ganske udmærket under vanskelige betingelser i snevejr mod et HB Køge-hold, der godt nok ikke var A-kæden, men heller ikke uden evner. I en chancefattig, men intens kamp med hårde nærkampe og stor løbevillighed fra alle spillere havde B.93 et par gode muligheder efter pausen, men alt i alt var 0-0 et rimeligt resultat.

Jonas Bæk (tidligere Ipswich) fik den sidste halve time i midterforsvaret. Og målmand Ronni Raun spillede såmænd angriber i de sidste ti minutter, da Mads Heidelbach måtte udgå med krampe. Om man har et angrebsproblem, når man må have målmanden til at spille frontangriber? Tjo, det er vel lidt svært at komme uden om.

Nå, ingen panik, det var første træningskamp og kun småting holdt hovedparten af vore offensive kræfter ude af kampen; de skal nok snart komme i spil.


Holdet på banen

Ronni Raun (ud 46', ind igen 80')

Jason Svensson (ud 60')
Marco Holst
Martin Heisterberg
Markus Leding

Morten Levinsen
Andreas Kaltoft

Mads Heidelbach (ud 80')
Anders Dahl Simonsen
Nicolai Olsen

Oliver Drost


På bænken

Frederik Bruhn (ind 46') 
Jonas Bæk (ind 60')

Skrevet af Mads Mazanti   
Antal hits: 940
Senest opdateret: 01 februar 2015